Herunder kan du læse udtalelser fra kvinder der tidligere har deltaget på mit ø-retreat. Vil du høre mere om mit kommende ø-retreat eller har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig til en snak. Så finde vi i fællesskab ud af om ø-retreatet er noget for dig.
Ketti Bueno Ferrer
Totalt genialt og vidunderligt at gå i bare tær fra strandhytte ned gennem græsset til havet for at trække sit vejr dybt og skrige ned i en skrige pude. Og derefter går alene i skoven under paraplyen i regnen.
Jeg får sluppet og sluppet og fyldt Ketti-energi på og for tusind gang arbejdet med de grænser som jeg hver evig eneste fucking dag skal være så opmærksom på.
Jeg kender det at skrige rigtig godt fra alle mine år i teatret og gennem de utallige afrocubanske religiøse ceremonier jeg har deltaget i med trance og jeg skal komme efter dig.
Men at skrige i en speciel designet pude er noget helt andet, for skriget forsvinder ikke ud i det uendelige – det bliver hos mig og min forløsning. Det skal jeg arbejde så meget mere med.
Så dejligt med Ketti-tid hos en yderst kompetent Terepeut – i kbh er jeg i forløb tit hos dygtige, men hvor giver det dog meget at være i proces i tre dage – 10 timer om dagen på en Ø omgivet af hav og natur.
Ketti Bueno Ferrer
Havana på Amager
Bodil
1. Ved at arbejde med Inge har jeg fået nogle redskaber til at begynde at tænke anerledes i de situationer, hvor jeg møder modstand – eller har kriser.
2. Det jeg bedst kan lide ved samarbejdet med Inge er, flere ting:
At få hjælp til at finde ind til det vigtige i lige netop mit liv. Og få det bearbejdet. Høre og lære af de andres input og at lære skrigepuden at kende.
3. Hvis du vælger st samarbejde med Inge får du mulighed for at finde frem til svar på nogle af de ting, der har bragt dig til et sted i livet der ikke føles rigtig for dig. Jeg har allerede varmt anbefalet kurset til flere. 🥰
Vil glæde mig til at lytte til videoen.
Forældreguide
Min bog er til forældre og voksne, der ønsker at hjælpe deres barn med at rumme alle slags følelser og oplevelser – både positive og negative. I bogen præsenterer jeg læseren for cases, eksempler og enkle øvelser, som de kan bruge i her-og-nu situationer, der spænder fra almindelig uenighed i en familie til mere alvorlige emner som skilsmisse, sygdom og dødsfald.
Øvelserne guider forældrene til at sætte ord på det, der er sket eller skal ske, så barnet kan bygge bro mellem den ydre og indre verden. Barnet lærer at se sig selv udefra, mærke sig selv, rumme alle sine følelser og får et bedre selvværd, fordi det ikke behøver at bruge sin energi på at være usikker på, om det føler rigtigt. Metoden kan desuden hjælpe barnet med at udvikle en sund og stærk tilknytning til forældrene og andre voksne.
3 trins metode
Metoden består af tre enkle trin, som forældrene og andre voksne kan bruge i alle konfliktfyldte situationer og hvor barnets følelser er i spil:
Karavanefører – vær bevidst om dit voksne ansvar
Fortæl dit barn, med tillid og omsorg, at du er der til at hjælpe, at det ikke er alene.
Sandheden om barnets oplevelser
Fortæl, i enkle sætninger, hvad du som forælder ved om det, der er sket for barnet eller skal ske.
Følelserne der kommer med oplevelserne
Sæt følelser på situationen med dit voksne overblik og dine erfaringer. Du ved, hvordan det kan føles at være barn i den situation. Fortæl at alle følelser er ok.